FAQ om strygemærker

Hvad er strygemærker?
Hvor køber man strygemærker?
Hvad bruges strygemærker til?
Hvordan sættes strygemærker på?
Holder strygemærker på tøj?
Holder strygemærker farven og formen?
Kan strygemærker fjernes igen?
Kan strygemærker genbruges igen?
Hvordan vaskes tøj med strygemærker på?

Hvad er strygemærker?

Det ligger i navnet, det er et mærke man kan stryge på et stykke tøj. Strygemærket er typisk lavet af tekstil, hvor der er syet noget genkendeligt. Det kunne f.eks. være bogstaver, figurer fra de kendte tegnefilm, eller figurerer af dyr eller legetøj. På bagsiden af strygemærket sidder der et tyndt lag lim der bliver flydende når det bliver varmt.

Hvor køber man strygemærker?

Her på strygemærke.dk anbefaler vi at købe strygemærker hos Stofgiganten.dk da de har de bedste priser på nettet. Har du brug for strygemærker med navn til tøj, så køber du dem her.

Mangler du inspiration til hvilke strygemærker du skal vælge, så kig her.

Hvad bruges strygemærker til?

Man bruger strygemærker til at sætte på tøj, enten til at dække huller med, eller for at gøre tøjet flottere. Pimpe det op om du vil. Hvis ens barn er vild med Angry Birds, eller Hello Kitty, så vil de synes det tøj de får et strygemærke på bliver meget federe.  Eller kommer de hjem med huller på bukserne, så er det en hurtig og billig måde at få bukserne repareret på. Det er desuden nemt, så du behøver hverken symaskine eller erfaring med nål og tråd. Det er blot at varme den op med strygejernet, og så sidder den fast. Det bliver ikke meget nemmere.

Der findes også strygemærke bogstaver, som f.eks. ville kunne bruges til at skrive barnets navn på trøjen.

Hvordan sættes strygemærker på?

Et strygemærke har lim på bagsiden der bliver flydende når det bliver varmt. For at få strygemærket til at sidde fast på tøjet ligger man det hvor det skal sidde. Herefter bruges strygejernet til at varme limen op, og kort tid efter sidder strygemærket fast på tøjet. Husk at lade tøjet køle ned, så limen kan nå at størkne.

Du kan tjekke om strygemærket sidder fast ved at forsøge at løfte i hjørnet af strygemærket.

Du kan med fordel undlade at stryge tøjet inden strygemærket påføres, da limen nemmere trænger ind i stoffet, hvis det ikke har været strøget.

For at skåne stoffet kan du ligge en fugtig klud henover strygemærket inden strygning.

Holder strygemærker på tøj?

Strygemærker holder rigtig godt, både til almindelig brug og tøjvask. Dog skal du være opmærksom på om der på strygemærket er en vaskeanvisning, for kan den kun holde til 40 graders vask, så er der en chance for at den falder af hvis du vasker den på højere temperaturer.

Er den brugt som lap over et hul, så kan den ved hård brug godt gå løs i de yderste kanter. Det kan resultere i et barn der synes det er sjovt at hive i strygemærket, og til sidst får den hevet af.

Har du genbrugt et strygemærke, så har den muligvis ikke alt limen længere, og vil derfor ikke hæfte så godt på tøjet. Derfor kan det være nødvendigt at sy den i kanterne for at være sikker på den bliver hængende.

Holder strygemærker farven og formen?

Det korte svar er ja. Strygemærker er typisk i rigtig god kvalitet, og er typisk også noget tykkere end det stof den sidder på, så der er overordentlig stor chance for at tøjet går i stykker før strygemærket.

Kan strygemærket fjernes igen?

Ja, det er muligt at fjerne strygemærket igen, det fungerer på samme måde som når strygemærket sættes på. Brug et strygejern, varm strygemærket op, og når limen igen er flydende, så pilles strygemærket af. Det kan IKKE anbefales at gøre det med fingrene, brug derimod en pincet eller en lille tang, så du ikke brænder fingrene.

Når et strygemærke en gang har været pillet af tøjet, så hæfter det ikke lige så godt næste gang, Derfor kan det være nødvendigt at sy det i kanterne for at det ikke falder af.

Kan strygemærker genbruges igen?

Ja, man kan fint genbruge strygemærker efter de er blevet pillet af. Se mere under ”Kan man fjerne strygemærket igen?”

Hvordan vaskes tøj med strygemærke på?

Typisk holder de fleste strygemærker fint til at blive vasket på 40 grader, men det anbefales at læse nærmere på strygemærket inden det sættes på, da der kan være enkelte strygemærker der ikke kan klare mere end 30 grader.

Vasker man det på højere temperaturer risikeres der at limen slipper, og at strygemærket begynder at blive løs i kanterne. På sigt kan strygemærket ende med at falde af, og børnene vil kunne få fat i kanterne, og muligvis kunne hive det af.