Der er igen kommet nye strygemærker på Stofgiganten. De har efterhånden et kæmpe udvalg, se det her. De seneste 4 strygemærker er 2*Spider-man, og 2*Ben 10.
Spider-man behøver vel ingen nærmere introduktion, da han første gang kom frem helt tilbage i 1962 i Stan Lee’s tegneserier. Efter først at have fået 3 Spider-man film, er brandet blevet rebootet i 2012 til endnu en omgang kæmpe succes. Min dreng elsker Spider-man, og det er ikke fordi han har set filmene, Spider-man er bare sej.
Ben 10 er modsat Spider-man et relativ nyt bekendskab. Ben 10 dukkede første gang op på skærmen i 2007, og er hurtigt blevet en meget populær serie. Ben 10 har solgt for over 13 milliarder kroner i retail salg i Europa, mellemøsten og Afrika. Samlet set er der blevet solgt 100 millioner stykker legetøj i hele verden.
Både Spider-Man og Ben 10 er populært blandt drenge fra ca. 4 år og op. Så mangler du enten Ben 10 eller Spider-man strygemærker, så er jeg sikker på det vil blive taget godt i mod.